OM MiG

Because every picture has a story to tell….

Jeg elsker at fotografere – og har altid gjort det – alle billeder har nemlig en historie at fortælle…

Når jeg bevæger mig rundt omkring, ser jeg altid efter skønne steder hvor jeg kan tage portrætter – og mit kamera er næsten altid tæt på mig.

Jeg er vild med udendørs fotograferinger, hvor naturen er med i billedet. Farverne og lyset på alle årstider er så fantastisk, og giver så skønne og unikke billeder. Jeg er af den overbevisning, at man kan fotografere ude hele året – det handler kun om påklædning.

Bryllupper og børn er min store passion at fotografere….

Jeg elsker bryllupperne….., for hvem er ikke fan af kærligheden… at få lov til at forevige en bryllupsdag og være med på sidelinjen og se alle de skønne blikke imellem parret, kærligheden lyse ud af deres øjne, glædestårerne, smilene, gæsterne og festen – det er ikke mindre end en fantastisk dag at fotografere.

Børnene har altid haft en stor plads i mit hjerte, både på det fotografiske plan men også i al almindelighed. Jeg elsker at være sammen med dem, deres smil, deres umiddelbarhed og ikke mindst deres måde at være i nuet på. Jeg fotograferer ofte de mindre børn når de udforsker et sted, blomsterne, pindene eller hvad de nu finder på deres vej, og jeg poserer dem derfor mindst muligt.

Hvis du vil fastholde minderne for dig og din familie hvad enten det er studiebilleder eller udendørs, så tøv ikke med at sende mig en besked med ønsket om en fotografering på fotograf@hanneb.dk

Tag også gerne et kig ind på bloggen, der vil løbende være nyheder, gode råd og skønne billeder, ligesom du også finder mine priser der.

portfolio

Bryllup
Børn

Brylupper

Da jeg så dig blev jeg forelsket, og du smilte, fordi du vidste det.

– Arrigo Boito

Børn

Børn

“Små hjerter kan også føle store ting.”

– Grisling

Familie
Konfirmation

Familie

“Familien er et af naturens mesterværker”

– George Santayana

Konfirmation

Konfirmation

“Der findes kun to varige gaver, vi kan give vores børn. Den ene er rødder, den anden er vinger.”

– Hodding Carter

Erhverv
Portrætter

Erhverv

“Når pinde samles i et bundt, er de ubrydelige.”

– Ukendt

Portrætter

Portrætter

” Livet er det dejligste eventyr. ”

– H. C. Andersen

Blog

Nyeste indlæg

Malica’s mor var den heldige vinder…

Malicas mor Camilla var den heldige vinder af min konkurrence om en udendørs børne-fotografering i forbindelse med lanceringen af min nye hjemmeside.
Vi aftalte, at fotograferingen skulle …

Det lykkedes heldigvis også at få lidt billeder uden regn

Heldigvis var der lidt tørvejr imellem alle regnbygerne...Weekendens bryllup var i meget regn, en del blæst og en lille bitte smule sol - men det tog det skønne brudepar her i stiv arm, og selvom det ikke var mange minutter vi havde i tørvejr, så lykkedes det os...

priser

OBS: Billeder er ikke inkluderet i prisen – print eller digitale billeder tilkøbes i forbindelse med fremsendelse af online galleri.

Billeder er ikke inkluderet – print eller digitalebilleder tilkøbes i forbindelse med fremsendes af online galleri.

Ønskes en pris på bryllupsfotografering, så send gerne en mail til fotograf@hanneb.dk

Info

Forberedelse af børn til fotografering

Børn foran kameraet er herligt og uforudsigeligt. Ofte skal man som fotograf lige bruge lidt tid og energi på at vinde deres tillid. Det er vigtigt, at fotograferingen bliver leg og hygge for børnene.

”Smil til fotografen” vil I sjældent høre mig sige til børnene. Når der skal smiles på kommando, bliver smilet ofte unaturligt og stift, så derfor vil jeg altid forsøge at pjatte og grine med børnene, så det giver dem en grund til at smile helt naturligt. Børn er dog forskellige, og jeg prøver altid at ”læse” det enkelte barn og se hvordan jeg kommer lidt ind på livet af barnet.

Forældrenes allervigtigste rolle i forbindelse med en børne-fotografering er, at jo mere afslappet forældrene er, jo mere afslappet vil børnene også være, og så bliver hele fotograferingen bare meget sjovere for alle.

Mange børn bliver hurtigt trætte af at have en fotograf i hælene, så fotograferingens varighed vil altid afhænge af det enkelte barn.

Hvad skal børnene have på til en fotografering?

Det er jo smag og behag hvad man synes er pænt, men påklædningen kan være med til at skabe stemningen i et billede.

Start derfor med at overveje hvilket udtryk du går efter. Er det et naturligt hverdagsportræt eller et mere højtideligt billede.

Generelt så tager strik og afdæmpede farver og tøj med tekstur sig godt ud på billeder. Undgå gerne vilde mønstre og skrift/logoer, da det kan tage en del af opmærksomheden fra ansigtet og stemningen i billedet.

Tag gerne et ekstra sæt tøj med til fotograferingen, så du får billeder med lidt forskelligt udtryk alt efter hvad vi kan nå.

    positive review  Hanne er ikke bare en super fotograf, hun er også super sød! Jeg kan varmt anbefale, at få taget billeder af Hanne - jeg selv har fået taget gravidfotos, og det er ikke sidste gang Hanne skal tage billeder for mig 🙂

    Nicoline Larsen Avatar Nicoline Larsen
    november 3, 2018

    positive review  Hanne har fotograferet min datter da hun blev konfirmeret. Hun har taget nogle virkelig gode og skønne billeder i Frederiksborg Slotspark og også nogle med det lille badstueslot i baggrunden. Det er bare noget andet med en rigtig fotograf og en dejlig oplevelse for konfirmanden ? og vi fik en masse fantastiske billeder.

    Janni Dahl Petersen Avatar Janni Dahl Petersen
    november 2, 2018

Kontakt mig

Hvis du vil fastholde minder for dig og din familie så tøv ikke med at kontakt mig.

Send mig en mail på fotograf@hanneb.dk med Jeres ønsker omkring fotograferingen eller hvis I har spørgsmål, og jeg vil vende tilbage hurtigst muligt med et svar.

Jeg kan være lidt svær at fange på telefonen, men læg gerne en besked, eller du er velkommen til at booke online her.

4 + 2 =

Top