Prislister 2019

Tag et kig på mine priser.

Jeg har forskellige pakketilbud for bryllupsfotografering, men skulle du ønske en anderledes fotografering, eller er der noget du er i tvivl om, så tøv endelig ikke med at kontakte mig.

Priserne er delt op i flere sektioner – så scroll endelig hele vejen ned til du finder det du søger 😉

Priser på erhvervsfotografering afhænger af opgavens art, så send derfor gerne en forespørgsel og jeg vil udarbejde et tilbud.

Jeg har også mulighed for at lave print, som kan afhentes hos mig. Skal print sendes kommer der porto oveni prisen.

Tak fordi du overvejer mig til din fotografering.

 

Info omkring bryllupsfotografering

Som Jeres bryllupsfotograf kommer jeg typisk til kirken en halv times tid inden i skal giftes. Her er jeg så klar til at tage stemningsbilleder i kirken samt billeder af jer og gæsterne når i ankommer.

Under selve vielsen er jeg meget diskret, men forsøger at tage lidt billeder af de store øjeblikke – her skal I dog lige sørge for, at få en god snak med jeres præst om hvad der kan lade sig gøre… det er nemlig ikke alle præster der tillader fotografering under vielsen. Når jeg ankommer til kirken vil jeg også selv hilse på præsten og spørge ind til hvad der er tilladt.

I forhold til bryllupsportrætterne af jer, skal I gøre jeg nogen tanker om, hvor I kunne tænker jer, at billederne skal tages. Det kan være ved kirken efter vielsen, ved festlokalet eller et helt tredje sted. Det er også en god ide at tænke over hvor billederne skal tages hvis det er dårligt vejr.

Jeg anbefaler altid, at man afsætte ca. en time til portrætterne – det giver altid det bedste resultat når man har god tid.

I vil få de aftalte billeder digitalt i et flot on line galleri klar til at downloade. De digitale filer vil alle være redigeret, og bliver leveret i højeste opløsning, således at I kan bruge dem til store print, digitale medier eller hvad I nu ønsker. Jeres bryllupsbilleder vil være klar indenfor ca. 14 dage.

Jeg vil glæde mig til at høre fra jer, og det vil glæde mig at fotografere Jeres bryllup.

Bemærk, alt efter hvor i landet brylluppet skal være, kan der komme omkostninger til kørsel oveni priserne.

Info omkring konfirmationsfotografering

Jeg vil være ved den aftalte kirke, når I kommer ud fra den kirkelige højtid omkring konfirmationen. Her vil jeg så tage stemningsbilleder ved lykønskningerne, og såfremt der bliver stillet op til gruppebillede af hele konfirmandholdet, vil jeg ligeledes tage billeder der.

Konfirmanden bliver ofte hentet i en smart bil eller lign., og her vil der selvfølgelig også blive taget billeder.

Herefter tager vi videre til den aftalte lokation, hvor portrætterne af konfirmanden vil blive taget.

I vil få de aftalte billeder digitalt i et flot on line galleri lige klar til at blive downloadet. De digitale filer vil alle være redigeret, og bliver leveret i højeste opløsning, således at I kan bruge dem på de digitale medier såvel som på store print.

Jeg vil glæde mig til at høre fra jer og fotografere Jeres konfirmand.

Top